Bæredygtighed på Randers Lilleskole

25 april 2018
 april 25, 2018

Alle børn fra 0.-6.kl har i uge 16 været travlt optaget på tværs af klasser i de fire forskellige værksteder, som alle har belyst emnet bæredygtighed og haft fokus på eksperimenter, sanser, kreative processer, genbrug og upcycling.

Ugen afsluttede med fernisering af alle de fine produkter, store tanker og overvejelser om en bæredygtig verden og skole, samt modeshow med seje lilleskolebørn iført egne upcyclede designs & stylet recycling samt hygge med bæredygtig studenterbrød.

Vi søsætter fortsat bæredygtige tiltag på skolen sammen med børnene. I uge 17 åbner vi den bæredygtige byttebiks. Her kan I aflevere tøj, I tænker andre kan få glæde af og måske selv gøre et fund. Byttebiksen befinder sig ved glasindgangen; her kan I lægge t-shirts, bukser, kjoler, overtøj, sko og div. i de opstillede kasser. Ordningen fungerer på forsøgsbasis og alt overskydende tøj bliver afleveret i genbrugsbutikker eller går til velgørenhed. Vi håber I vil tage godt imod biksen og støtte projektet. Børnene har allerede gjort gode fund og er vilde med genbrug.