RLS kandidat til Springfrøprisen 2018

31 oktober 2018
 oktober 31, 2018

Fredag den 9. november uddeler Kulturministeriet og Undervisningsministeriet Springfrøprisen 2018 på Designmuseum Danmark i København.

Springfrøprisen præmierer lærere og elever for kreative projekter i de praktiske eller musiske fag i grundskolernes 0.-10. klasse. Projekterne kan være musicals, animationer, udstillinger af elevværker eller noget helt fjerde – kun fantasien sætter grænser.

I år er eleverne fra rosa, orange, blåt og grønt hold på Randers Lilleskole kandidater fordi de sammen med deres lærere har omsat den engelske forfatter Lewis Carrolls fortælling ”Alice i Eventyrland” til en musikdramatisk forestilling, hvor eleverne selv har skrevet scenefortællinger, spiller musikken og har udarbejdet små animationsfilm, som danner overgange i den dramatiske fortælling.

Læs mere her