Skriveværksted

Pris

10 x undervisning + en workshop + en reading koster 1.100 kroner

Mandage fra kl. 14.45 – 16.15 for 6. – 9. klasse

Underviser på holdet er Birgitte Alme

Der var engang en god historie, der bare ventede på at blive fortalt. Men for at blive fortalt, havde historien brug for en fortæller, en forfatter eller en formidler – altså en slags ord-magiker, der kunne forvandle historien fra idé til tekst. Historien kunne være realisme, den kunne også være fantasy eller romantik … faktisk var historien lidt lige glad. Den ville bare gerne fortælles. Er det dig, der skal fortælle historien?

Skriveværkstedet er for dig, der elsker gode historier og som kan lide at skrive.

I Skriveværkstedet handler det ikke om grammatik og kommatering. Derimod handler det om fantasi og kreativitet.

Som elev på Skriveværkstedet får du undervisning i skriveteknik og kommer til at lave sjove skriveøvelser. Din fortælleevne bliver skarp som en nyspidset blyant.