Om arkivet
Randers Lille Skoles billedarkiv er en samling billeder fra skolens tilblivelse i 1971 frem til sidste afgangsklasse.
Billederne er ordnede i mapper med afgangsklasserne samt i årtier-mapper. I årtier-mapperne ligger billeder fra begivenheder, hvor mindst 4 hold deltager, fx skolekoncerter.
Rigtig mange tidligere og nuværende ansatte, elever og forældre har bidraget med billeder mm fra skolens mangfoldige liv. Flest fra ture, udstillinger, teater, koncerter og projekter, men også fra det ’daglige liv’ på skolen.
EU-loven om GDPR er for afgangselever, tidligere ansatte og forældre m.fl. håndteret med Datastyrelsens vejledning om Oplysningspligten. Alle, som man tydeligt ser ansigtet på, er kontaktet, så de havde mulighed for at sige fra – dog ikke alle på billeder fra offentligt rum, fx ved sambaoptog, hvor der gælder andre regler.
Personer, der er slørede på billederne, vil ofte være nogle, det ikke er lykkedes at få kontakt med. Der er også enkelte, som ikke ønsker at være med på billederne, og det er respekteret ved retouchering eller ved at billederne er beskårede.
For billeder af skolens nuværende elever og forældre er EU-loven håndteret med samtykke, som forældre kan give ved skolestart.
Der tilføjes løbende personer og materiale, så giv endelig besked, hvis du gerne vil være med eller har materiale. Forslag til ændringer i billeder eller tekster er også velkomne. Henvendelse bedes rettet til: rls-arkiv@randerslilleskole.dk som bliver tjekket en gang om ugen.