Værdier
Æstetik og kreativitet
At arbejde med kreativitet eller at arbejde på en kreativ måde, er ikke forbeholdt særlige fag. Kreativitet er nøje forbundet med leg, humor og undersøgelse, noget der kan finde sted hele skoledagen igennem i alle fag eller fagkombinationer. At arbejde kreativt, er at kunne forestille sig noget, kunne træffe afgørelser, være villig til at overskride den kendte praktis og måske turde udleve nogle fantasier, hvis man vil skabe noget nyt og spændende.
At arbejde med det æstetiske eller det kunstneriske, er en særlig art skolearbejde i forhold til anden læring i skolen. Det særlige ved det æstetiske er produktionen, bredt forstået. Det drejer sig primært om at sætte fokus på grundlæggende ”unyttige”, men på det personlige plan, væsentlige temaer. De kunstneriske fag har en egen metode eller faglighed, og undervisning i fagene varetages derfor også her af meget kompetente lærere. I praksis indgår ofte fælles oplevelser af kunst og kultur eller kontakt med det professionelle miljø.
Det væsentlige er elevens/elevernes egenproduktion, der også i perioder kan opleves uden for skolens mure, jf. Street art uge, koncert på Von Hatten osv..
Den stærkt visuelle kultur i kombination med den nyeste teknologi indbyder til projekter af æstetisk art, der rækker langt ud mod andre samarbejdspartnere eller til et helt nyt publikum. På Randers lille Skole kan man ikke fravælge at arbejde med det æstetiske. Alle fra 0. – 9. klasse undervises i drama, billedfag eller musik- de ældre elever i en linjefagsordning.
Fællesskab, sammenhæng og tradition
At få en holdfarve – som regel arvet fra de ældste elever, der forlader skolen – og dermed høre til i en bestemt gruppe, er en fælles erfaring for børnene på Randers lille Skole. At blive optaget i skolens fællesskab, at være værdsat og blive set som den, man er. Det er de voksnes opgave at skabe forudsætninger for de gode læreprocesser – at ’stemme’ stedet i forhold til læringsmålene, for den opfattelse, børn får af læring, hvor tanker, forestillinger, følelser, oplevelser og overvejelser kommer i spil, bringes med videre, også når tiden på Randers lille Skole hører op.
Også de fysiske rammer er betydningsfulde for et godt læringsmiljø. Bygningerne med deres forskellige former, farver og overflader, til – og ombygget ad flere omgange, kan bidrage til et nuanceret og oplevelsesrigt miljø i klasserne. Udenfor giver Træerne og legepladsen karakter til skolegården, når der klatres, spilles kant, osv. i det fælles uderum.
Året har sine højdepunkter, og hertil hører Magnoliatræets blomstring, der fejres i maj, Lilleskolefestivalen, hvor de ældste elever mødes med landets andre lilleskoleelever og viser deres musik, billeder og teaterproduktioner – og ikke mindst de årlige lejrskoler i ind – og udland. Det er nogle af de fælles oplevelser, som samlet set kan udvikle en stærk identitets- og fællesskabsfølelse hos børnene. Her kan man have forventninger til, at skolen med dens egne traditioner og særlige atmosfære har noget at byde på.
Frihed og demokrati
Børn og unge må have tydelige signaler fra skolen om, at de bliver taget alvorligt og bliver hørt i alle forhold, der er dem vedkommende. På klassemøder drøftes de emner, der er aktuelle på holdene, og kan noget med fordel ændres, er vejen dertil ikke lang. Hvert eneste barn skal frit kunne fremlægge betænkeligheder ved eller løsningsforslag til en sag. Der vil altid blive lyttet, og det fremførte tages alvorligt, men det er ikke det samme som ’at få ret’ eller ’at få sin vilje’.
På klassemøder arbejdes der med en bred forståelse af, hvordan man agerer i et demokratisk samfund, hvilke værdier og regler, der gælder både i og uden for klassen og med, hvordan man løser evt. opståede konflikter. Der gælder nøjagtigt de samme forhold for alle voksne omkring skolen. Også de må trygt kunne henvende sig omkring forhold, der evt. bekymrer dem. Og ligesom i klasserummet blandt børnene, forventes det også her, at man mødes i gensidig respekt og har en ærlig og fordomsfri dialog.
Skolen sætter altså i sin praksis fokus på demokrati, forhandling og kommunikation. Friheden spiller også en stor rolle i udvælgelsen af emner- og temaer i undervisningen. Her er det den enkelte lærer og eleverne der på demokratisk vis sammensætter en relevant og meningsfuld undervisning.
Faglighed, læring og fordybelse
Faglighed er andet og mere end boglige fag. Faglighed er også at producere og fremvise et produkt og at kommunikere sine tanker i forbindelse med arbejdet på veltilrettelagt og fængende måde. Faglighed er ikke det samme som en vis mængde paratviden. At arbejde fagligt kan derimod være at arbejde på en undersøgende måde, hvor man er i stand til at holde fokus på det væsentlige og fordyber sig i et udvalgt stof og anvender et fags særlige metoder.
Det modsatte af fordybelse er at være overfladisk. At arbejde overfladisk giver ingen glæde eller energi. At fordybe sig, derimod, giver høj grad af tilfredshed og en følelse af fylde hos eleven. Skolen prøver at etablere så mange situationer som muligt, hvor der arbejdes på måder, der giver størst muligt udbytte for eleven.
Fagligheden På RLS bygger bl.a. på en grundlæggende antagelse om 3 vidensforhold, der på forskellig vis altid optræder i god undervisning. De 3 vidensforhold omhandler det teoretiske, det praktiske og det sociale. Man kan tage et eksempel fra undervisningen i fysik/kemi. Undervisningen her stiller store krav til den enkelte lærer om, hvordan kompliceret teoretisk viden internaliseres i eleven. Dette gøres ikke alene ved brug af grundbøger, men må også støttes af forsøg og praktisk arbejde. Læreren må samtidigt have et stort kendskab til eleverne og eleverne til hinanden for at læringen hensigtsmæssigt kan finde sted, individuelt som i grupper/team.
Når det drejer sig om læringssituationer med børn, spiller især børnenes alder en rolle. Yngre børn er optaget af at udforske og eksperimentere i verden. De unge søger indad, søger identitet – ja, det kan nogle gange synes som om, det er hele læringens formål for dem. Læring er dog altid afhængig af den sammenhæng, den indgår i. Og det er svært at finde et ungt menneske, der ikke gerne vil lykkes med sin skole!
Skolen har som et af sine mål, at de unge bliver så fagligt dygtige, at de kan forfølge de uddannelsesønsker, de måtte have, og at de at samtidig udvikler sund dømmekraft og en livsduelighed, så de tillidsfuldt kan gå ud i verden, når den tid kommer.